Posted on March 13, 2012 by Gitte
Vi flytter til Danmark i slutningen af maj og Jes starter nyt job i Ørestaden 1. juni.
Vi glæder os til at komme tilbage til familie og venner, og til at bo på Østerbro igen. Men det er nu ret vemodigt at skulle flytte herfra efter 6 år, for det var været nogle dejlige og spændende år, og tiden her har givet mange gode venner.
Posted on August 25, 2011 by Jes
Vi er tilbage i Auckland efter tre ugers ferie i Danmark. Vejret var ikke specielt opmuntrende, men vi var der jo heller ikke for at nyde solen. Vi besøgte en masse venner og familie, men kunne ikke se alle. Der kommer højst sandsynligt billeder og flere detaljer senere, men indtil da et par bemærkninger:
Singapore Airlines kan godt anbefales hvis man medbringer en baby. De leverede en god betjening, forholdene var fine og man har kun en mellemlanding (i Singapore). Generelt var det meget nemmere at rejse med en baby end vi havde frygtet. Det værste er sådan set ikke selve flyvningen, men ventetiden fra man checker ind til man boarder. Det er her alle parter kommer på prøve. Desværre er man nødt til at checke ind meget tidligt hvis man skal være sikker på pladser med sky cot.
Posted on February 14, 2011 by Jes
I 2002 mødte jeg Ben i Bolivia. Vi var der begge for at klatre, vi var begge temmelig urutinerede og vi manglede begge en makker. Ben havde akklimatiseret ved at lave Aconcagua alene og jeg havde lavet en håndfuld høje, men lette vulkaner i Peru. I knap tre måneder dannede vi et energisk makkerpar og fik klatret mange af klassikerne (har I aldrig hørt om Bolivias klassikere?) via nogle af de knap så normale ruter. Vi blev desværre ikke helt færdige, for vi nåede ikke Illampu.
Sæsonen i Bolivia var ved at være slut. En uge inden jeg skulle flyve tilbage til Danmark og videre til Kamchatka, sad vi i Sorata for foden af Illampu. Det sneede i bjergene – det sneede meget. Vi havde ikke meget erfaring og vi kendte ikke til frygt, men selv de frygtløse blev en lille smule nervøse når de kiggede på kortet og hørte at lavinerne brølede ned af bjerget. For at komme op til den rute vi ville klatre på Illampu, skal man bivuakere på gletcheren omgivet af tre stejle vægge i en slags hestesko. Ifølge rapporterne fra Casa de Guias væltede lavinerne ned af de tre vægge og skyllede alt væk. Det var som en toiletkumme og en der hele tiden trak i snoren. Vi havde ikke lyst til at blive skyllet ud i et toilet af sne.
Vi havde ikke specielt travlt med at komme op i snevejret, men samtidig havde vi travlt hvis vi skulle nå på toppen og tilbage til La Paz, så jeg kunne nå flyet til Danmark. Nølende havde vi besluttet at vi i det mindste ville tage op og see det med egne øjne. På vej ud af Sorata gik vi ind på Casa de Guias en sidste gang. Det skulle vi aldrig have gjort, eller også var det godt at vi gjorde det. Her herskede panik. De havde netop modtaget en rapport om at en gruppe på 7 var blevet skyllet ud i lavinelokummet, mens de lå i deres telte. Alle omkom. Ben og jeg behøvede ikke at sige noget, for at blive enige om at vi ikke skulle nogen steder. Vores bolivianske klatresæson sluttede præcis der.
Jeg skulle en måned til Kamchatka og derefter tilbage til mit 9-17 job i Gladsaxe. Ben havde en flybillet tilbage til Australien, men han havde mere lyst til at blive i Sydamerika – og det skal jeg love for at han gjorde. Han besluttede at han ville lave et firma der specialiserede i en slags arbejdende økoturisme, hvor turister betalte for at bo hos indianere, mens de hjalp dem med at lave ovne – med skorsten vel at mærke. I dagene inden jeg rejste, brugte vi lang tid på at diskutere forskellige forretningsmodeller og designe en ovn. Af grunde jeg ikke kender, baserede han firmaet i Cajamarca i det nordlige Peru.
I går ringede Ben over Skype. Efter knap 8 år i Peru, er han tilbage i Australien. Han arbejder hos en rådgiver i minedrift, er blevet gift og flyttet i hus. En gang imellem padler han en tur i havkajakken med sin hustru. Det er nogle år siden han har bjergbesteget (alt hans gear blev stjålet i Peru) og det er meget lang tid siden han har været på kajakmission (hans makker forsvandt ud for Milford Sound, da han prøvede at krydse The Tasman, solo). Jeg kunne berette at jeg også var blevet gift, lige har fået et barn, stadig har et 9-17 job og højst kan betegne mig selv som weekendkriger. Han lød fuldstændig som han gjorde i 2002 og han sagde det samme om mig. Vi aftalte at ses snart. Selv om vi måske lyder som vi gjorde i 2002, tror jeg vi begge har ændret os lidt. Jeg begyndte bl.a. at klatre med hjelm efter Bolivia… Jeg er glad for at vi ikke tog chancen med Illampu, men jeg er også ked af at vi ikke fik den klatret. Bortset fra det, var det nogle fantastiske måneder i Bolivia.
Ben Eastwood efter 10 timer paa Huayna Potosi's vestvaeg
Posted on December 26, 2010 by Jes
Vi har ikke familien boende lige om hjørnet og vennerne herude fejrer ikke Jul juleaften, så den 24. december gik vi på Tapasbaren Didas på Jervois Road. Ikke ligefrem julemiddag og heller ikke som vor mor lavede det, men stadig virkelig godt og vi slap for at vaske op bagefter.
Juledag var vi inviteret til frokost hos Christina, Robin og deres familie. De bor til gengæld lige om hjørnet. Endnu engang nød vi en masse fremragende mad, bestående af hjemmebag, konfekt og masser af grillede delikatesser. Stor respekt til Robin der, som formentlig den eneste kiwi, opererer en kul-grill.
I dag begyndte udsalget så, og vi tog derfor ud og købte julegaver. Dagen blev rundet af med grillede grøntsager og rejer, med wasabi creme og risalamande til dessert, skyllet ned med ginger beer. Vi glæder os til igen at kunne dele en flaske vin.
I morgen skal vi til BBQ hos Magnus og Chie.
Selvom vi har lidt julepynt hængende, er det svært at komme i julestemning, når det er 25 grader, solen går ned klokken lidt i 21 og vi går rundt i underbukser det meste af dagen. Det er nu ikke helt tosset. Glædelig Jul:-)
Posted on December 14, 2010 by Jes
Vi er virkelig kommet i julestemning. I fredags var vi til cocktail party i Auckland City Town Hall. Der var proppet med kollegaer og deres partnere, og sammen fejrede vi vores bidrag til årets firma i New Zealand med øl, vin og pindemad (men ingen cocktails). Jeg vil tro vi var cirka 800 personer samlet i et lokale. Det var varmt. Gitte nægtede at tage højhælede sko på. Vi holdt ud i et par timer.
Lørdag og søndag har det været meget varmt. Solen bager ned for cirka 80. dag i træk. Der er erklæret tørke i Northland og det bliver formentlig erklæret på resten af Nordøen i løbet af næste uge. Det er cirka 35 grader, så vi slappede af med indendørs sysler. Jeg tror vi er ved at have styr på ankomsten af vores datter. Hvis der er nogen som har ideer til hvordan man køler et børneværelse ned til “stuetemperatur”, vil vi meget gerne høre om det.
Christian og Maria kom til morgenmad søndag. De er på ferie i New Zealand og det er dejligt at se dem igen. Siden de rejste fra New Zealand for 2.5 år siden har vi set dem et par gange, men det betyder ikke at vi behøver bruge tid på at skyde os ind på hinanden. Man skal godt nok været hurtig, hvis man vil have et ord indført.
Alle vinduer og døre har stået åbne for at skabe en lille smule ventilation og først om aftenen har vi vovet os ud i haven og grillet dejlige bøffer og grøntsager. Så, som I nok kan forstå, er vi ved at komme i julestemning.
Posted on August 1, 2010 by Jes
Vi tog ikke ret mange billeder på vores ferie til Danmark. Egentlig lidt underligt for sommer-Danmark var smukt og vi var sammen med mange fotogene mennesker. Nedenfor findes hovedparten af billederne fra ferien.
Posted on July 15, 2010 by Jes
Beklager den dybe tavshed der har været her på kanalen i et stykke tid. Vi har begge haft supertravlt med arbejde og så har vi tilbragt tre ugers ferie i Danmark. Det var dejligt at tilbringe en masse tid sammen med familien og se gode venner. Vi fik ikke set alle dem vi gerne ville, men tre uger går hurtigere end man tror.
Lejligheden på østerbro blev lejet ud igen og vi var til et par fester og middage. Vejret var fantastisk og der var i det hele taget ikke noget at klage over. Danmark er faktisk meget dejligt om sommeren.
Nu er vi tilbage i Auckland med arbejde og vinter. Når solen skinner er det fint, men det er bidende koldt om natten. Vores hus er noget varmere end vi boede i i Orakei, men der er stadig langt til centralvarme og “stuetemperatur”.
Posted on March 3, 2010 by Jes
Overskriften lyver. Der var garanteret mange der et øjeblik troede at jeg var bukket under og havde oprettet en profil på FB. Det har jeg selvfølgelig ikke, og jeg gør det heller ikke. Men jeg figurerer tilsyneladende derinde alligevel.
I dag modtog jeg en email fra en bekendt (som åbenbart har en profil på FB) med en invitation til at se nogle billeder. Eneste lille hage er, at jeg kun kan se billederne hvis jeg selv har en profil. Det er irriterende, men i sig selv harmløst og noget jeg sagtens kan leve med. Det jeg finder foruroligende er, at der nederst i invitationen er nævnt en person som FB gætter på at jeg kender – og de har ret, selv det er yderste perifert!
De to personer har absolut intet med hinanden at gøre, den ene er hydrogeolog i New Zealand (han kender kun min arbejds-emailadresse) og den anden sælger klatreudstyr i Danmark. Sidstnævnte har jeg engang for mange år siden sendt en email til fra min private emailadresse, men ellers har jeg ingen kontakt haft med ham.
Jeg forestiller mig at FB tapper rigtig mange af deres brugeres adressebøger for navne og emailadresser. Håber I sover roligt om natten.
Posted on February 14, 2010 by Gitte
Så er vi i Boulder, Colorado – fantastisk at kunne forlade NZ fredag kl. 19.15 og så lande i Denver fredag kl. 15.45 – rimelig kort flyvetur, hvor vi lige vandt 3,5 time:-)
Boulder er en hyggelig (og kold) by, lyset smukt og så er det dejligt at se Maria og Christian igen, og Josefine for første gang.
Bjergene og omgivelserne er meget golde og brune, og man kigger lige en gang, når velnærede egern fræser forbi vinduet. Ligeledes sidder jordegerne langs stien, 1 m fra hvor man går og hjorteflokkene græsser 30 m væk uden så meget som at kigge op, da vi passerer dem…. imorgen tager vi lige kameraet med og ser om vi kan fange det hele.
Posted on February 11, 2010 by Jes
I søndags havde vi inviteret 30 venner til BBQ. 24 meldte deres ankomst og eftersom det var klart at vores lille 14″ kuglegrill på kul ikke ville kunne håndtere sådan en opgave, måtte vi overgive os og give os for gruppepresset. Havde vi brugt kuglegrillen ville vi nok stadig være i gang med at stege kød. Vi har derfor anskaffet en gasgrill. Det er dog en ret lille en af slagsen i forhold til de grill-monstre naboerne har.
Marie og Kasper er “fresh off the boat” og har boet hos os i nogle dage. De hjalp med at testkøre grillen lørdag aften. Operatoren er jo nødt til at have styr på sagerne når kødet skal tilberedes.
Vejret var godt og det var en glimrende eftermiddag. Vi har heldigvis mange gode venner og endnu engang fik vi bekræftet at alle kender alle i New Zealand.
