vandring | Olympus MoNZ

Asta & Jes at The Old Coach Road, Ohakune

Fars dag i Ohakune

Posted on November 1, 2011 by Jes

Fredag middag, for efterhånden et par måneder siden, kørte vi til Ohakune ved Ruapehu. Billederne har været længe undervejs (faktisk tror jeg at Fotokino i Hobro var hurtigere dengang man afleverede en rulle film, som skulle til Tyskland og retur), derfor først dette indlæg nu. Billederne er her.

Vi er ikke helt tunede ind mht hvad Asta har brug for, og især hvad hun ikke har brug for, til en weekend på bjerget. Bilen var derfor pakket til bristepunktet. Til vores forsvar skal siges, at vi havde adskellige aktiviteter på tapetet; isklatring, vandring og cafebesøg, og at vi er lidt besværlige med hvad vi spiser og drikker. Man må ikke gå ned på udstyret eller provianten (jeg har tidligere været tæt på begge dele, ikke rart) og der står altså ikke havre- og rismælk på hylderne i supermarkederne ude i provinsen.

Continue Reading →

Karangahake Gorge

Posted on October 20, 2010 by Jes

Karangahake Gorge mellem Paeroa og Waihi har en interessant historie og naturen er fantastisk. Det er et gammelt guldmine område, som er blevet lukket for minedrift og overtaget af DOC. De vedligeholder nogle gode stier både over og under jorden. Det regnede da vi ankom lørdag morgen, så vi valgte at gå en tur, The Windows Walk, som gik igennem en del minegange, i tørvejr. Vi var velforberedte så vi havde pandelygter med. Solen brød selvfølgelig igennem da vi kom tilbage til parkeringspladsen…

Efterfølgende kørte vi til Waihi hvor vi spiste frokost og kiggede ned i den gamle open pit guldmine. Det er godt nok et dybt hul de har gravet igennem årene. På vej hjem kørte vi over Coromandel og Whangamata.

Utroligt så meget forskellighed der er at finde så tæt på Auckland. Vi blev enige om at Karangahake Gorge, Waihi og Coromandel er en udflugt værd sammen med forældrene når de kommer herud til marts.

[View with PicLens]

Blast from the past – Kola Halvøen

Posted on January 24, 2010 by Jes

Jeg faldt ved et tilfælde over nogle af billederne fra Kola-turen i 1999. Det var en god vandretur på 15 dage, hvor vi lærte meget om at være på tur, om os selv og om hinanden. Jeg har været på mange gode ture siden, fokus har flyttet sig og jeg er ikke sikker på at jeg ville have lyst til at vandre i så lang tid i så ensformigt terræn igen, men det er alligevel en tur der fylder meget i min erindring. Se de scannede billeder her.

[View with PicLens]

Optakt til familiebesøg (III)

Posted on December 3, 2009 by Gitte

Ja ja, så er der ved at være styr på ferien og vi er så forventningsfulde, at vi ikke kan lade være med at skrive om det:-)

Overnatninger er booket i Unwin Hut, Mt Cook NP, og Grant har lovet at han vil prøve at give os “a room with a view” – han er en flink hyttevært:-)
Her kan der læses lidt om Mt Cook National Park og nogle af turene – Tasman Valley og Hooker Valley.
Vi håber på at vandre en tur op til Mueller Hut, hvis vejret er godt – udsigten over dalene, Mt Cook og gletcherne som kælver hele tiden, er fantastisk tidligt om morgenen!

Desuden har vi planlagt at tilbringe et par dage i Queenstown – byen som er fyldt med lækre butikker, cafeer og gode udsigter (jeg poster nogle billeder derfra en af dagene).

I Fox håber vi på godt vejr, så vi kan komme på heli-hike (julegave fra mine forældre til os alle 4:-)) og på gletchervandring (og måske lidt isklatring – vi skal jo i form til Colorado-turen…). Igen kan vi heldigvis bo i en af NZAC hytterne – Porter Lodge.

Vi skal selvfølgelig også til Fiordland – den absolut smukkeste nationalpark i New Zealand (og verden) og som har status af World Heritage Area.
En tur på Milford Sound er en selvfølge og vi håber på at vandre en tur op til Key Summit - og måske Gertrude Saddle, hvor fra man kan se ud over Milford Sound. Tracket starter nemlig lige bag ved hytten, hvor vi skal overnatte - NZAC’s Homer Hut (husk deo og vådservietterne – der er ikke bad, og forresten heller ikke el og rigtigt køkken… til gengæld er der sandfluer, så vi bliver ikke alene:-)).

Nå, planerne er kun foreløbige og kan heldigvis ændres, hvis vi hellere vil noget andet, eller der ikke er plads til flere vabler på fødderne:-)

Vi glæder os!

Dronningens fødselsdag

Posted on June 2, 2009 by Jes

I går var det den engelske dronnings fødselsdag, så vi havde fri. Her benytter vi nemlig en hvilken som helst undskyldning for at tage en fridag. Derfor tak og tillykke til hende for at vi kunne få en forlænget weekend. Lørdag eftermiddag tog vi til Ruapehu. Det blæste en del, så der var masser af mennesker i hytten og meget få ude og give den gas på de stejle sider. Vi havde det hyggeligt med vin og chokolade. Da vi kom ned til bilen på P-pladsen mandag morgen, satte vi snekæderne på bilen, vinkede til dem som ikke havde snekæder, hvorefter vi kørte hjem. Her er et par billeder.

? ? ?

Tukino

Posted on April 13, 2009 by Jes

På østsiden af Ruapehu ligger det lille skiområde Tukino. Her findes noget af den bedste isklatring om vinteren, når man lige ser bort fra Cathedral Rocks på topplateauet. Problemet er, at det er ret svært at komme dertil om vinteren med mindre man har en firhjulstrækker. Alpine Club’s Whangaehu hytte ligger et stykke fra de bedste isklatresteder og hytten er i en elendig forfatning. Vi benyttede den lange weekend og det gode vejr til at tage et kig på forholdene. Selv uden sne, var vores stakkels bil på en større opgave og vi må erkende at der kommer vi kun op til vinter med en mere terrængående bil.

Lørdag eftermiddag gik vi op til hytten og hyggede os inden vi gik tidligt i seng. Solen går ned på den anden side af bjerget, så der blev meget hurtigt koldt. Søndag morgen gik vi en tur op til topplateauet. Vejret var forrygende og vi benyttede lejligheden til at kigge os lidt omkring på en side af bjerget som vi ikke kender. Efter frokost på The Clocktower, med udsigt til stort set alle Ruapehus toppe, gik vi ned til bilen og kørte hjem.

Der er allerede faldet en smule nysne og det er nattefrost. Gitte tog nedenstående 360 graders panoramafoto fra The Clocktower. Klik på det. Kvaliteten er noget bedre end thumbnail’en antyder.

Som det fremgår af de følgende fotos er hyttens inventar ikke i særlig god stand og det er formentlig derfor der kun har været fem overnattende mennesker? i løbet af det sidste år. Toiletdøren er i en håbløs forfatning, gennemtræk er forsøgt stoppet med gaffatape og telefonen virker ikke(!). Til gengæld er hyttens køkkenskabe? permanent beboet af en ret stor rotte, som er i fuld gang med at flytte rundt på det rockwool som trods alt giver nogen isolation. Hvordan en rotte er kommet derop er os en gåde.

? ? ?

? ?

Våd tur til Mokoroa Falls

Posted on April 10, 2009 by Gitte

Da det viste sig en umulig opgave at komme tidligt op i morges, valgte vi at køre en tur til Goldie Bush Reserve i Waitakere Ranges lige uden for Auckland, i stedet for at køre til Tongariro NP – vi prøver igen i morgen…

Turen op til Mokoroa Falls er smuk, men våd… vi havde derfor valgt løbeskoene, som vi kunne beholde på igennem vandet. Det var ikke alle som havde tænk så langt, og vi så mange tå-aftryk i mudderet:-)

? ? ?

? ?

Hawkes Bay

Posted on November 22, 2008 by Jes

I Labour Weekend, for et par uger siden, var vi en tur i Hawkes Bay. Napier er en hyggelig by som desværre har været hårdt ramt af jordskælv igennem tiderne.

Et af højdepunkterne var turen ud til sulekolonien på Cape Kidnappers. Gåturen i vandkanten skal tilrettelægges så det passer med tidevandet. Det var faktisk ret spændende. Geologien undervejs er helt fantastisk og man er ikke i tvivl om at man går i et jordskælvsområde. Efter et par timer belønnes man med udsigten over verdens største fastlandskoloni for suler. Tilbageturen er igen i vandkanten og et kapløb med tidevandet.

Efter Napier og Cape Kidnappers kørte vi til Dannevirke, for det skal man jo når man har danske rødder. Hvilken skuffelse. Mange vejnavne er danske og der er danske navne på gravstenene, men byen er livløs og trist. Jeg undrer mig over hvorfor danske immigranter har valgt at bosætte sig sådan et sted, hvor det regner meget og altid blæser. Hvis jeg forlod Danmark var det netop blæst og regn jeg ville prøve at undgå, når jeg ledte efter et nyt sted at slå mig ned.

? ? ?
? ? ?
? ? ?

Om at holde vinteren i live

Posted on November 19, 2008 by Jes

I et desperat forsøg på at holde liv i vinteren, kørte Peter og jeg til Ruapehu fredag aften. Det er sidst på sæsonen, så vi vidste godt at vi skulle højt op for at finde is, men at det viste sig at være så varmt var lidt en overraskelse. Vi ankom til P-pladsen ved Top of the Bruce omkring midnat og undrede os godt nok lidt over så varmt det var i 1640 m højde. Der er stadig masser af sne på bjerget, men det var en varm nat. Jeg havde det rigeligt varmt med bare en t-shirt på da vi gik op til hytten.

Klokken 1.30 fredag nat var vi ved hytten. Der var bare et lille problem. Koden til døren virkede ikke, så vi kunne ikke komme ind. Jeg prøvede at ringe til et par af vennerne der muligvis kunne have den nye kode, men ingen af dem tog telefonen. Der går rygter om at man kan svømme igennem vandtanken under huset og komme igennem lemmen i gulvet (forudsat at der ikke står et bordben ovenpå. En hurtig inspektion afslørede at det må være en vandrehistorie. Hvis der nogensinde er nogen der er kommet ind på den måde, er de unormalt tynde. Iøvrigt afslørede et kig ind af vinduet at det tunge bord stod ovenpå lemmen. Vi lagde os derfor til at sove i den krybekælder der er under hytten og først næste morgen fik vi fat i en der kendte den nye kode.

Lørdag morgen gik vi op på top-plateauet og kiggede på Matihao’s sydvæg, som normalt er garant for god isklatring. Men med nulpunkts-isotermen liggende mere end 400 m over toppen af Matihao så det ikke godt ud. Det viste sig meget hurtigt umuligt at sætte sikringer – isen faldt af i flager på størrelse med store talerkener når man rørte ved den, og da det begyndte at vælte ned med is og sten fra den rende vi mente at kunne klatre usikret, gav vi op og gik op på toppen af bagvejen. Det ville ikke blive til noget klatring den weekend.

Søndag stod vi tidligt op og gik op på Tukino og Te Heu Heu. Vejret var stadig fantastisk og udsigten kunne man ikke klage over. Tre toppe på en weekend er vel også godkendt, selvom det ikke var det oprindelige formål. Vi var tilbage i Auckland sidst på eftermiddagen. Termometeret i køkkenet viste 25 grader. Vi må desværre nok erkende at vinteren er ved at være ovre, men et par dage med frost på bjerget kan ændre det hele. Måske situationen ser bedre ud i en af de kommende weekender – alternativt kan vi tage til stranden.

? ? ?

Labour Weekend

Posted on October 25, 2007 by Jes

Labour Weekend er længere end normale weekends. Sidste fredag proppede vi bilen med grej og kørte sammen med Jeanine og Jeroen ned til Ruapehu. Vejret var fantastisk og turen op til hytten var suveræn. Frostvejr og måneskin. Der var ikke behov for kunstigt lys. Vi havde til vores store overraskelse hytten helt for os selv. Det hænger selvfølgelig sammen med at alpinklubben havde arrangeret en tur til Taranaki, men alligevel underligt at ingen andre valgte at udnytte den forlængede weekend til at komme ud.

? ? ? ?

? ? ?

Lørdag var vejret stadig fantastisk, så vi gik op til topplateauet og tog et kig på søen, The Dome og Paretetaitonga efter det seneste udbrud. Sneen havde dækket det meste af den friske debris, men svovlbrinten kunne stadig mærkes i næseborene. Det blæste med stormstyrke, så vi besluttede at bevæge os ned mod hytten ret hurtigt. Det var en god beslutning, for da skyerne kom væltende op blev det ubehageligt. Vi kender heldigvis den side af bjerget ret godt og fik bevist at vi kan finde hytten bogstaveligt talt i blinde.

? ? ? ? ?

? ? ? ?

Søndag og mandag forværredes vejret gradvist. Det stormede og nulpunkts-isotermen steg meget hurtigt fra 1400 m til cirka 2500 m. Vi hyggede os derfor i hytten med at læse, snakke og træne i at klatre ud af gletcherspalter og benytte lavinesøgere. Vi så solen i et par timer søndag eftermiddag og det lille vejrvindue blev udnyttet til at træne placering af sne-, klippe- og issikringer lige uden for hytten med Jeroen og Jeanine.

? ? ?

Mandag haglede det og vi kørte tidligt hjem for at tørre. De to hollændere er meget politisk ukorrekte, men ikke desto mindre skægge og underholdende. Køreturen føltes derfor meget kort.