ruapehu | Olympus MoNZ

Asta & Jes at The Old Coach Road, Ohakune

Fars dag i Ohakune

Posted on November 1, 2011 by Jes

Fredag middag, for efterhånden et par måneder siden, kørte vi til Ohakune ved Ruapehu. Billederne har været længe undervejs (faktisk tror jeg at Fotokino i Hobro var hurtigere dengang man afleverede en rulle film, som skulle til Tyskland og retur), derfor først dette indlæg nu. Billederne er her.

Vi er ikke helt tunede ind mht hvad Asta har brug for, og især hvad hun ikke har brug for, til en weekend på bjerget. Bilen var derfor pakket til bristepunktet. Til vores forsvar skal siges, at vi havde adskellige aktiviteter på tapetet; isklatring, vandring og cafebesøg, og at vi er lidt besværlige med hvad vi spiser og drikker. Man må ikke gå ned på udstyret eller provianten (jeg har tidligere været tæt på begge dele, ikke rart) og der står altså ikke havre- og rismælk på hylderne i supermarkederne ude i provinsen.

Continue Reading →

Cathedral Rocks isklatring

Posted on November 4, 2010 by Jes

Hvem gider køre i bil cirka 5 timer, ordne gear på en vindblæst parkeringsplads, gå en time op ad bakke i bælgmørke, sove i en kold hytte, bruge endnu cirka en time på at bære en masse klatregear op ad bakke, klatre god is i 7 timer, gå 2 timer i blød sne, blive stegt af solen, køre i bil i cirka 5 timer? Alt sammen indenfor lige over et døgn. Det gør Pete og Jeres udsendte selvfølgelig. Vejrudsigten var lovende, så vi tog fri fra arbejde mandag og tog på mission.

Man kan faktisk finde god isklatring på Nordøen, i New Zealand, i november måned. Cathedral Rocks på toppen af Ruapehu er stedet, men man skal være hurtig nu og stå tidligt op, for solen står højt på himlen og ruterne bliver hurtigt tyndere og tyndere. Jeg vil tro at det er slut for i år om et par ugers tid, og det var ihvertfald årets sidste vintertur for vores vedkommende. En god måde at runde sæsonen af på. Tror vi tager ud at bade i næste weekend.

High Speed Internet på Mount Everest

Posted on October 30, 2010 by Jes

Nu er der etableret high speed wireless internet i base camp på Mount Everest. Det var sandelig også på tide at man fik ordentlige forhold. Indtil nu har man været tvunget til at bære tunge og dyre satellit-telefoner med sig, for det er utænkeligt at skulle klare sig uden at kunne kommunikere med resten af Verden. Man kan stadig ikke få en tilsvarende internetforbindelse flere steder midt i Auckland (take note, Telecom), men hvad skal man også med internet der – det er jo på en rigtig ekspedition man har brug for at holde sin face book side opdateret.

Egentlig siger det mest om Telecom, for der går nok ikke ret lang tid før der er mobildækning overalt (bortset fra en del steder i NZ). Jeg skal da også indrømme at jeg selv har rimelig godt styr på hvor der er dækning og hvor der ikke er dækning på Ruapehu.

SnowCraft

Posted on October 6, 2010 by Jes

Vejret var godt i weekend 3 på årets Alpine Instruction Course. Min gruppe behøvede ikke meget søvn og de var alle i god form. Vi nåede derfor en masse. Lørdag aften var stemningen høj med konkurrencer i de klassiske dicipliner table traverse og pick-up-the-box-using-only-your-teeth. Sidstsnævnte fandt forst en vinder da papkassen var klippet helt ned til bunden.

Min svenske medinstruktør besluttede at han hellere ville stå på ski om søndagen, så han forlod os søndag morgen. Forståeligt nok for han havde købt nye ski og vejret var fantastisk. Helt objektivt set var det vel også på tide at han anskaffede noget mere udstyr. Magnus har forstået at dyrke de udstyrskrævende sportsgrene og hans garage er et imponerende syn. Han er flittig indenfor alpin-, is- og klippeklatring, alpin- og touring-ski, foskajak, paragliding og flaskedykning, og så kører han motorcykel. Alt sammem ting der kræver en masse lækkert gear. Hans bil har aldrig været inde i den garage. Han siger, at han engang spillede bordtennis, men det blev hurtigt lidt kedeligt…

På vej hjem gjorde vi som sædvanligt stop på Tiffany’s Cafe i Te Kuiti (the shearing capital of the World). Efter et måltid mad gjorde vi klar til at køre videre, men den ene minibus havde stået med lyset tændt, så batteriet var fladt. De lokale fik sig derfor en oplevelse da 6 alpinister sprintede en gammel Toyota Hiace i gang ned ad hovedgaden i Te Kuiti. Det var lige ved at gå galt da føreren midt i processen bremsede for fodgængere i en fodgængerovergang, og bilen næsten stod på næsen, men det lykkedes at få motoren i gang og komme hjem til Auckland.

[View with PicLens]

Tukino, Ruapehu, New Zealand 2010

Posted on September 26, 2010 by Jes

Der er et par gode og nemt tilgængelige isklatre crags meget tæt på Tukino Alpine Sports hytten. Margaret’s Leap er det mest prominente vandfald, som ligger 30 minutters gang fra hytten (som er mere en lodge end en hytte). Alpine Club er begyndt at bruge faciliteterne til at afholde vinterklatrekurset og vi var der med Pete og Susan i en weekend i august 2010. Se billederne her.

Alpinkursus

Posted on September 6, 2010 by Jes

Jeg havde egentlig besluttet at jeg ikke ville instruere på alpinkurset i år, og slet ikke i weekend 2 som ikke har meget med klatring at gøre, men da chefinstruktøren kontaktede mig torsdag eftermiddag og desperat bad mig om at ofre min weekend for at hjælpe til, forbarmede jeg mig. vejrudsigten stod på temperaturer lige omkring 0 grader, slud og vindstød op til stormstyrke og vi skulle grave og sove i snehule. Lige hvad jeg havde lyst til. Nå, men vi gad jo ikke klatre selv i det vejr og det er jo som regel meget skægt når først det kører.

Da vi gik op til hytten fredag nat var vejret forbløffende godt. Kursisterne var godt gående, så vi havde alle inde i hytten klokken 1.30 lørdag morgen. Op lørdag morgen klokken 7 og i gang med programmet. Vejret var nu præcis som vejrudsigten havde forudsagt, bortset fra at der også lå en tyk tåge. Før frokost trænede vi lavine-eftersøgning. Dette er gang på gang et fremragende eksempel på at træning hjælper. Utroligt så meget hurtigere man kan blive på et par timer.

Efter frokost stod den på forskellige typer sneankre (som er ufatteligt populære i New Zealand), inden vi gik igang med snehulebygning. Sidstnævnte er ikke lige min livret og specielt ikke når vejret er elendigt, for som instruktør er det ens pligt at stå ude i vejret og guide, mens kursisterne ligger inde i læ og arbejder.

min instruktør-kollega, Greg, skal også være far for første gang til sommer, så vi havde masser at tale om, mens vi lavede kuskeslag og stampede i jorden. vi var rimelig enige om at vi nok vil prioritere vores tid anderledes på samme tid næste år. Mens vi stod og snakkede lykkedes det kursisterne at bygge en fremragende snehule.

Søndag morgen stod den på teori i hytten, mens folk fik varmen og tørrede. Det var ikke alle der havde sovet lige godt, men alle kom igennem natten på den ene eller den anden måde. Over middag stod den på lidt self arrest (så de kunne blive våde igen) inden vi bevægede os ned igennem regnen og tågen til P-pladsen, cafeen og de varme biler.

Jeg havde ikke et kamera med. Man kan godt have det sjovt, selvom det ikke er sjovt.

Whakapapaiti og Barium Enema

Posted on August 21, 2010 by Jes

Pete og jeg checkede forholdene på Barium Enema på vestsiden af Ruapehu i onsdags. Tirsdag nat overnattede vi i Whakapapaiti Hut på Round the Mountain Track og sjoskede op ad bakken onsdag morgen. Der er desværre ikke noget is der kan klatres. Det er alt for varmt for øjeblikket. Selv i 2000 m var der kun meget lidt sne og vandløbene strømmer frit, som var vi sidst i november.

En del af mine kollegaer tager til Ruapehu og står på ski i weekenden. Jeg har ønsket dem en god tur og foreslået at de tager rigeligt med læsestof med. Vi tager ikke derned igen før det har frosset grundigt i længere tid. Måske næste weekend…

[View with PicLens]

Isklatring ved Tukino

Posted on August 17, 2010 by Jes

NZAC medlemmer har for nylig fået adgang til en hytte på Tukino-siden af Ruapehu. Det er vi nogen som er sindsygt glade for, af flere grunde:

Man kan køre til døren;
Der er to glimrende crags kun 30 minutters gang fra hytten;
Der er plads til 40 personer i hytten, så ingen problemer med at få plads.

Eneste lidt negative ting jeg umiddelbart kan komme tanker om, er at man er nødt til at have en firhjulstrækker for at være sikker på at komme helt op. Måske er det ikke negativt når det kommer til stykket (lige nu hælder jeg mest til at købe en Nissan Pathfinder).

I weekenden nøjedes vi med at leje en Toyota Prado (sådan en vil jeg aldrig eje) som vi fyldte med Pete og Susan, samt en masse gear. Vejret var fænomenalt – koldt, klart og vindstille, både lørdag og søndag. Gittes nye helkropssele virker efter hensigten og snøvsen blev ikke klemt. Margaret’s Leap var i rigtig god form, men det bliver formentlig ikke i år jeg kommer til at klatre søjlen til venstre, ikke engang på topreb.

Billeder nedenfor.

Værdien af vejrudsigter

Posted on August 7, 2010 by Jes

Det er svært at være weekendkriger i et land hvor man er så afhængig af at vejret er godt nok. Mange siger, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning, og i mange situationer (i Danmark) er det sikkert en rigtig betragtning. Når det gælder vinterklatring i New Zealand, er det noget sludder. Her er aktiviteterne i høj grad afhængige af vejret og derfor bliver de forskellige vejrudsigter studeret flittigt i ugens løb. Der er stor uenighed i vores omgangskreds om hvem der producerer de bedste prognoser, så de fleste følger flere resourcer.

Det er også værd at bemærke at de forskellige resourcer som regel er optimistiske i starten af ugen, men efterhånden som fredag eftermiddag nærmer sig, reviderer de deres prognoser så det passer med at der kommer en lavfront indover landet i løbet af fredagen og smadrer forholdene i bjergene.

Efter at have studeret vejrudsigterne intenst i løbet af fem vintre, er jeg nået frem til følgende:

Beslutningen om hvornår vi tager afsted bør baseres på den mest optimistiske prognose;
Næsten hver eneste fredag kommer der en lavtryksfront ind fra sydvest;
Som regel får man en halvgod dag uanset hvordan vejrudsigten ser ud;
Tag en god bog og badetøj med. Der kan være risiko for at komme til at sidde i en hytte en stor del af tiden og det kan blive så dårligt at det bare er bedre at køre til de varme kilder ved Taupo;
Ligger frysepunktsisotermen højere end 2000m i løbet af ugen, kan man lige så godt blive hjemme.

De mest benyttede vejrudsigter findes her:
Met Service
MetVUW
Mountain Forecast
Avalanche

Jeg er så træt af vejret

Posted on June 5, 2010 by Jes

Jeg er så træt af vejret. Det er den engelske dronnings fødselsdag, så vi har forlænget weekend. Hele ugen har vejrudsigten set lovende ud for weekenden, indtil i torsdags hvor der pludselig begyndte at komme meldinger om at det i stedet ville blive håbløst i de tre fridage. Og håbløst er netop hvad det er. Vi skulle have været nede og klatre is på Ruapehu, men med frysepunktet i cirka 3000 m kan vi godt glemme alt om det. Vi holder forlænget weekend i Auckland.

Til gengæld ser det nu ud til at blive udmærket tirsdag, onsdag og torsdag, hvor vi jo arbejder. Med den frekvens som frontsystemerne kommer ind om vinteren, skal det nok passe at næste weekend bliver varm og regnfuld igen. Jeg trænger til en ny hobby (eller at flytte til Canada).

PS. vi har fået sorteret og arkiveret en masse papirer, og ryddet op i kontoret. Der er desværre stadig et stykke vej til det papirløse hjem.