BOLIVIA - Guía de trekking y ascensiones

BOLIVIA – Guía de trekking y ascensiones

Posted on April 25, 2012 by Jes

For et års tid siden blev jeg kontaktet og spurgt om jeg ville bidrage med rutebeskrivelser og billeder til en guidebog om Bolivia. Det ville jeg gerne og nu er bogen færdig. Det varmer om hjertet at vide, at der er nogen derude, som kan bruge mine erfaringer til noget fornuftigt. Især i en tid hvor jeg mest bruger tid på genoptræning og at drømme om de ture vi skal på, når jeg er i kampform igen. Jeg magter kun at gå på flade underlag, så klatring og bjergbestigning ligger for øjeblikket ret langt ude i fremtiden.

Bogen kan købes på Bubok.

Illampu og stemmen fra fortiden

Posted on February 14, 2011 by Jes

I 2002 mødte jeg Ben i Bolivia. Vi var der begge for at klatre, vi var begge temmelig urutinerede og vi manglede begge en makker. Ben havde akklimatiseret ved at lave Aconcagua alene og jeg havde lavet en håndfuld høje, men lette vulkaner i Peru. I knap tre måneder dannede vi et energisk makkerpar og fik klatret mange af klassikerne (har I aldrig hørt om Bolivias klassikere?) via nogle af de knap så normale ruter. Vi blev desværre ikke helt færdige, for vi nåede ikke Illampu.

Sæsonen i Bolivia var ved at være slut. En uge inden jeg skulle flyve tilbage til Danmark og videre til Kamchatka, sad vi i Sorata for foden af Illampu. Det sneede i bjergene – det sneede meget. Vi havde ikke meget erfaring og vi kendte ikke til frygt, men selv de frygtløse blev en lille smule nervøse når de kiggede på kortet og hørte at lavinerne brølede ned af bjerget. For at komme op til den rute vi ville klatre på Illampu, skal man bivuakere på gletcheren omgivet af tre stejle vægge i en slags hestesko. Ifølge rapporterne fra Casa de Guias væltede lavinerne ned af de tre vægge og skyllede alt væk. Det var som en toiletkumme og en der hele tiden trak i snoren. Vi havde ikke lyst til at blive skyllet ud i et toilet af sne.

Vi havde ikke specielt travlt med at komme op i snevejret, men samtidig havde vi travlt hvis vi skulle nå på toppen og tilbage til La Paz, så jeg kunne nå flyet til Danmark. Nølende havde vi besluttet at vi i det mindste ville tage op og see det med egne øjne. På vej ud af Sorata gik vi ind på Casa de Guias en sidste gang. Det skulle vi aldrig have gjort, eller også var det godt at vi gjorde det. Her herskede panik. De havde netop modtaget en rapport om at en gruppe på 7 var blevet skyllet ud i lavinelokummet, mens de lå i deres telte. Alle omkom. Ben og jeg behøvede ikke at sige noget, for at blive enige om at vi ikke skulle nogen steder. Vores bolivianske klatresæson sluttede præcis der.

Jeg skulle en måned til Kamchatka og derefter tilbage til mit 9-17 job i Gladsaxe. Ben havde en flybillet tilbage til Australien, men han havde mere lyst til at blive i Sydamerika – og det skal jeg love for at han gjorde. Han besluttede at han ville lave et firma der specialiserede i en slags arbejdende økoturisme, hvor turister betalte for at bo hos indianere, mens de hjalp dem med at lave ovne – med skorsten vel at mærke. I dagene inden jeg rejste, brugte vi lang tid på at diskutere forskellige forretningsmodeller og designe en ovn. Af grunde jeg ikke kender, baserede han firmaet i Cajamarca i det nordlige Peru.

I går ringede Ben over Skype. Efter knap 8 år i Peru, er han tilbage i Australien. Han arbejder hos en rådgiver i minedrift, er blevet gift og flyttet i hus. En gang imellem padler han en tur i havkajakken med sin hustru. Det er nogle år siden han har bjergbesteget (alt hans gear blev stjålet i Peru) og det er meget lang tid siden han har været på kajakmission (hans makker forsvandt ud for Milford Sound, da han prøvede at krydse The Tasman, solo). Jeg kunne berette at jeg også var blevet gift, lige har fået et barn, stadig har et 9-17 job og højst kan betegne mig selv som weekendkriger. Han lød fuldstændig som han gjorde i 2002 og han sagde det samme om mig. Vi aftalte at ses snart. Selv om vi måske lyder som vi gjorde i 2002, tror jeg vi begge har ændret os lidt. Jeg begyndte bl.a. at klatre med hjelm efter Bolivia… Jeg er glad for at vi ikke tog chancen med Illampu, men jeg er også ked af at vi ikke fik den klatret. Bortset fra det, var det nogle fantastiske måneder i Bolivia.

DSCN0212

Ben Eastwood efter 10 timer paa Huayna Potosi's vestvaeg

Pequeno Alpamayo

Posted on September 1, 2009 by Jes

Faldt tilfældigt over dette klip på YouTube. Jeg lavede præcis samme rute for 7 år siden. Der var noget mere sne dengang. Jeg lavede den også solo, men med to økser og jeg var ikke i nærheden af at gøre det på 10 minutter, snarere 60 minutter. Normalruten langs ryggen er særdeles anbefalesværdig.

Hvad er en collectivo?

Posted on April 2, 2009 by Jes

I en samtale med min kollega fra Costa Rica nåede vi frem til nedenstående definition af de populære minibusser, som alle der har været i Latinamerika helt sikkert har stiftet bekendtskab med. Det er en generalisering, men selv om jeg har kørt med en del collectivos, er det meget få der falder udenfor generaliseringen.

En collectivo er en mishandlet Toyota Hiace på størrelse med et almindeligt folkevognsrugbrød, med plads til 19 personer. Det er en lov i Bolivia at dækkene skal være spejlblanke uden så meget som antydning af et mønster og at bussens chauffør skal være sindsyg og køre med en total foragt for både sit eget, sine passagereres og andre bilisters liv.

Round the World in 80 Minutes

Posted on September 5, 2007 by Jes

Det månedlige møde i NZAC havde denne gang temaet “Round The World in 80 Minutes” og blev afholdt i en gammel bowlingklub. Jeg syntes at en dansker i New Zealand der fortalte om bjergbestigning i Bolivia med en australsk makker burde kvalificere sig. Jeg fik 12 minutters taletid. Det har helt klart hjulpet på mine præsentationer at jeg deltog i et Speechmakers kursus tidligere på året. De andre foredrag omhandlede bla. reflektioner over dårligt design af klatretøj gennem tiderne, cykeltur igennem Karakoram i Pakistan, lyrik om bjerge, alpin træning i New Zealand, ældre mænd på vandre- og svømmetur ved vestkysten. Variationen var stor og foredragene skægge.

Mine billeder blev kåret som aftenens bedste billeder og præmieret med en endnu ukendt gave sponsoreret af Bivouac. Det er selvfølgelig en ære, men sandelig også lidt tankevækkende at niveauet er så lavt. De billeder jeg præsenterede er taget med et mit gamle digitalkamera (som heldigvis blev stjålet og nu ejes af en lille ecuadorianer), som udover at reagere meget langsomt også havde store problemer med overbelysning. Gitte er heldigvis ret ferm med PhotoShop, så egentlig er æren også hendes.

Uvejr på et bjerg i Bolivia

Posted on November 20, 2002 by Jes

I sommeren 2002 opholdt jeg mig tre måneder i Bolivias Andesbjerge. Med udgangspunkt i La Paz klatrede jeg med to venner en række alpine ruter i Cordillera Real og Cordillera Apolobamba. Min værste turoplevelse indtraf ganske få timer efter en af de bedste oplevelser jeg havde under mit ophold i Bolivia. Det følgende er beretningen om bestigningen af 5580 meter høje Ascarani i Cordillera Apolobamba i det nordlige Bolivia.

Continue Reading →

Huayna Potosi West Face

Huayna Potosi via Vestvæggen

Posted on October 4, 2002 by Jes

Med stabilt vejr, nemt tilgængelige bjerge og en interessant kultur er Bolivia et af de mest indbydende lande i Sydamerika. I sommeren 2002 opholdt jeg mig tre måneder i Bolivias Andesbjerge. Med udgangspunkt i La Paz klatrede jeg med to venner en række alpine ruter i Cordillera Real og Cordillera Apolobamba. Dette er beretningen om bestigningen af Huayna Potosís 1000 meter høje vestvæg via den direkte rute.

Continue Reading →

Dan approaching the summit of Ascarani

Bolivia 2002

Posted on July 1, 2002 by Jes

Jeg brugte tre måneder i Bolivia på at bjergbestige i vintersæsonen 2002. Adgangen til de høje bjerge er kort, vejret er stabilt og logi, transport og mad er til at betale. Virkelig god måde at få opbygget en masse erfaring på, hurtigt. Heldigvis klatrede jeg en del sammen med en erfaren fyr fra Utah og en frygtløs australier. Højdepunkterne bestod i en bestigning af Ascarani i Cordillera Apolobamba, 1000 m på ti timer ad Huayna Potosis vestvæg og La Directissima solo på Pequeño Alpamayo. Billeder her.