Posted on September 12, 2007
by
Jes
For lidt over 10 år siden, da jeg skulle til Sydamerika for første gang, købte jeg et par regnbukser fra hedengangne Moonstone. Det var et tilfælde at det blev netop disse regnbukser. De var enkle, lette og billige. Det viste sig hurtigt at de også kunne tåle at få tæsk. De er blevet mishandlet på det skammeligste. Jeg har kuret på bagdelen ned af snerender på bjerge i bla. Norge, Bolivia og Rusland, jeg har spiddet dem et utal af gange med mine steigeisen og jeg har kravlet rundt på knæ (ja, jeg er ikke en særlig elegant alpinist). Når de ikke har fået tæsk, har de ligget krøllet hårdt sammen i et hjørne af rygsækken.
Stoffet på bagdelen er næsten forsvundet. Resterne holdes sammen af lim, man kan kigge igennem stoffet på lår og knæ, og stoffet på underbenene har flere huller end en si. Overordnet set er bukserne så slidte, at de nu vejer cirka 2/3 af den oprindelige vægt. Alligevel har jeg elsket at bruge dem lige til det sidste. Man kan næsten ikke mærke at man har dem på. Eneste problem er at mine regnbukser ikke er helt vandtætte mere. De er faktisk nytteløse i regnvejr, og det er ikke så godt når man færdes i New Zealand.
I dag har jeg købt et par nye Arcteryx regnbukser. Behovet har været der i flere år, men det har været umuligt at finde et par bukser der opfylder mine behov – de skal være lette, men samtidig solide, vandtætte, have lang lynlås i benene og være lange nok. Sidstnævnte har været næsten umuligt at få opfyldt uden at bukserne også fik en eksorbitant livvidde. Pludselig var de rigtige bukser til salg på TradeMe. Jeg slog til og fik dem endda relativt billigt. Fantastisk, og på samme tid lidt vemodigt at skulle skilles fra mine gamle bukser.
