Blog | Olympus MoNZ

Korsbåndsoperation, 2 måneder efter

Posted on May 19, 2012 by Jes

For to måneder siden fik jeg udskiftet korsbåndet og fjernet noget af menisken. Det var en vellykket operation og genoptræningen er gået fint. Jeg har været flittig gæst hos en physioterapeut og det venstre ben er nu lige så godt som det højre. Både kirurg og physioterapeut er begejstrede for deres arbejde og har givet grønt lys til at jeg kan begynde at komme i form igen. Jeg er meget lettet over at det er gået så godt og glæder mig til at komme i gang igen.

Vi er bil-fri igen…

Posted on May 8, 2012 by Gitte

… og regner med at være det et par år fremover.

Bilen var på markedet i under 12 timer og vi fik en tilfredsstillende pris for den. Man begynder jo straks at overveje, om man skulle have sat prisen lidt højere, men vi er glade for at slippe for flere opkald fra potentielle købere. Den første ringede 20 min. efter bilen var lagt på TradeMe…. kl. 23.30… Vi har siden haft ca. 10 opkald fra div. mulige købere, som har tilbudt alt fra halv pris, til bare at være irriterende. Såsom personen som nåede at ringe 3 gange og sendte 6 sms omkring en “cash-price”. Jeg absolut hader, hader, hader at sælge biler, elektronik og $1 dimser…

Nu skal vi have fundet cyklerne frem og investeret i en cykeltrailer, cykelstol og et buskort. Vi glæder os.

Ps. Det er netop begyndt at øse ned for første gang i en måned. Det er da godt vi kan komme i træning til det danske sommervejr, så vi ikke risikerer en kold tyrker fra det ellers klare og solrige efterår vi har haft her.

Forlænget Påskeferie

Posted on May 8, 2012 by Jes

Sidste ferie i NZ i denne omgang var 11 dage på Sydøen. Asta er supergod til at rejse. Hun færdes hjemmevant i lufthavne og finder sig lynhurtigt til rette på hoteller og moteller. Hun synes ikke at det er så fedt at køre i bil på små kringlede bjergveje. Det tog os et stykke tid, og noget overbrækket børnetøj, at finde ud af at hun bliver køresyg (forældrene har rigtig dårlig samvittighed), men det tror jeg også jeg ville blive hvis jeg sad med ryggen til kørselsretningen og ham der faren havde sat et sort gardin op i min siderude, så jeg intet kan se. Continue Reading →

BOLIVIA – Guía de trekking y ascensiones

Posted on April 25, 2012 by Jes

For et års tid siden blev jeg kontaktet og spurgt om jeg ville bidrage med rutebeskrivelser og billeder til en guidebog om Bolivia. Det ville jeg gerne og nu er bogen færdig. Det varmer om hjertet at vide, at der er nogen derude, som kan bruge mine erfaringer til noget fornuftigt. Især i en tid hvor jeg mest bruger tid på genoptræning og at drømme om de ture vi skal på, når jeg er i kampform igen. Jeg magter kun at gå på flade underlag, så klatring og bjergbestigning ligger for øjeblikket ret langt ude i fremtiden.

Bogen kan købes på Bubok.

Korsbåndsoperation

Posted on March 18, 2012 by Gitte

Så blev Jes’ korsbånd endelig fixet i onsdags. Det må siges at være rimelig hurtig ekspedition da han først fik en tid… vores dag kan vidst bedst beskrives sådan her:

- 14.57 ledte vi efter parkering ved hospitalet
- 15.03 stod vi ud af elevatoren på ortopædkirugisk afdeling
- 15.07 blev Jes vejet ind og Asta og jeg blev anvist en stol, der hvor Jes skulle klæde om.
- 15.15 var Jes ved at klæde om imens han besvarede spørgmål, der blev stillet af 2 sygeplejersker, med hver deres spørgeskema.
- 15.20 hilste kirurgen og anæstesilægen på, og Jes besvarede yderligere spørgsmål.
- 15.30 kørt portøren afsted med Jes, og Asta og jeg kørte i Cornwall Park og gik en tur ved One Tree Hill. Continue Reading →

Så er det officielt…

Posted on March 13, 2012 by Gitte

Vi flytter til Danmark i slutningen af maj og Jes starter nyt job i Ørestaden 1. juni.

Vi glæder os til at komme tilbage til familie og venner, og til at bo på Østerbro igen. Men det er nu ret vemodigt at skulle flytte herfra efter 6 år, for det var været nogle dejlige og spændende år, og tiden her har givet mange gode venner.

Continue Reading →

Vejrbomber og abseil webbing

Posted on March 8, 2012 by Jes

Natten til lørdag blev vi ramt af en såkaldt vejrbombe. Auckland slap rimelig let, mens husene i Taranaki blev grundigt omfordelt. Stormen kom klokken 3 om morgenen med vindstød i Auckland op omkring 120 km/t. Jeg vågnede da jeg kom i tanker om at parasolen nede i haven ikke var gjort fast til hegnet. Et kig ud af vinduet bekræftede at den svingede temmelig kraftigt, så en af os måtte ned og binde den fast. Det blev til min overraskelse mig.

Continue Reading →

Asta går

Posted on February 12, 2012 by Jes

Asta har stået op uden støtte i cirka 3 måneder (ikke uafbrudt) og hun har løbet rundt langs med vægge og møbler, eller med støtte fra forældre eller wheely bug. Ind imellem har hun taget et skridt og derefter kastet sig henimod en bordkant, eller en stol, eller en forælder for at få støtte. Men i dag rejste hun sig pludselig op og tog seks skridt. Det kunne hun tilsyneladende godt se det smarte i, for derefter gik hun en del. Hun kom dog ikke over de seks skridt, så der er stadig et stykke til at man kan kalde det vandring. Jeg ser det som et gennembrud. Og vi har overhovedet ikke trænet!

En succesfuld boring på 5.5 år

Posted on February 4, 2012 by Jes

For nylig færdiggjorde jeg et vandforsyningsprojekt i en lille by lidt vest for Rotorua. Det tog 5.5 år før det blev en succes. For at gøre en lang historie kort, endte vi med en 350 m dyb produktionsboring med en diameter på 200 mm. Det filtersatte magasin består af opsprækket ignimbrite og rovandspejlet er i 226 m dybde. Som nogen af Jer måske kan forestille sig, havde jeg problemer med at finde en testpumpe til det set up, så hele installationen er designet på baggrund af et par falling head tests. Continue Reading →

Gulvet knirker

Posted on January 5, 2012 by Jes

Gulvet knirker og det er ved at drive mig til vanvid. Det er tilsyneladende lavet af WeetBix (morgenmadsprodukt) og det er ekstra slemt når det er fugtigt i vejret. For øjeblikket er luftfugtigheden meget høj, hvilket blandt andet betyder at vi, store som små, har svært ved at sove. Når man har lagt Asta til at sove, dvs hun er faldet i søvn, hvorefter man prøver at snige sig ud af rummet, knirker gulvet så hun vågner. Det er umuligt at regne ud hvor man skal træde for at undgå at det knirker. Netop som man tror man har regnet en knirke-fri rute ud, knirker det. Hun rejser sig op i sengen og slår øjnene op (i den rækkefølge) når hun hører knirket, hvorefter hun kigger bebrejdende på en fordi man prøver at snige sig væk. Derefter kan man begynde forfra. Jeg er så træt af at newzealandske arkitekter og håndværkere ikke kan kende forskel på byggematerialer og morgenmadsprodukter!