Asta går
Posted on February 12, 2012 by Jes
Asta har stået op uden støtte i cirka 3 måneder (ikke uafbrudt) og hun har løbet rundt langs med vægge og møbler, eller med støtte fra forældre eller wheely bug. Ind imellem har hun taget et skridt og derefter kastet sig henimod en bordkant, eller en stol, eller en forælder for at få støtte. Men i dag rejste hun sig pludselig op og tog seks skridt. Det kunne hun tilsyneladende godt se det smarte i, for derefter gik hun en del. Hun kom dog ikke over de seks skridt, så der er stadig et stykke til at man kan kalde det vandring. Jeg ser det som et gennembrud. Og vi har overhovedet ikke trænet!



