Asta er nu næsten 8 mdr. Og fylder bare ufattelig meget her i huset. Både mentalt, men også fysisk. Men i vilkårlig rækkefølge kan jeg nævne:
- Hun kan nu næsten kravle – rokker frem og tilbage på alle 4, og kommer rundt i hele stuen ved at trille og møffe.
- Alt inden for rækkevidde bliver der pillet i.
- Lunken mælk er stadig yndlingsretten, men vi fortsætter ihærdigt med mere fast føde. Tror dog det tager lidt tid før vi er der.
- Bilen er nu blevet et godt sted at være. I weekenden klarede hun en 5 timers tur til Ruapehu og tilbage igen, kun afbrudt af nogle få pauser. Og humøret var højt 90% af turen.
- Ergo Carrieren har vi brugt længe, men nu er også MacPac rygsækken taget i brug med succes.
- Vi laver ikke andet end at pakke tøj ned, da det hurtigt bliver for småt. Knap 10 kg og ved at vokse ud af str. 74.
- Hun inspirerer hele huset til at tænke i alternativ madlavning, da hendes mælkeallergi gør at mælkeprodukter er no-go her i huset. Selv vores gæster sætter nu pris på havremælk:-)
- Hvor er det blevet let at komme op om morgenen, for der er da ikke noget bedre end en glad baby i sengen som bare sidder og leger, prøver at kravle og synes det er fantastisk sjovt at hive i håret og pille næse på sine forældre. Jes overvejer nu at begynde at barbere sig på brystet.
- At flyve det halve af Jorden rundt med hende var klart lettere, end vi havde regnet med. Og vi ved nu, at vi ikke behøver at pakke læsestof, tandbørster eler lign. i håndbagagen næste gang og der er ingen grund til at tage imod høretlf. når flypersonalet udleverer dem. Når Asta er vågen er forældrene beskæftiget og når hun sover, sover de også….
- Hun har nu 4 tænder – de 2 underste kom frem dagen inden vi skulle flyve til DK og de 2 øverste begyndte at bryde igennem da vi skulle flyve tilbage til NZ. Hvor uheldigt er det lige!
- Asta har nu mødt en del af sin familie, og det var dejligt – dejligt at se at andre end vi kan lide hende og hvor godt hun også tager imod nye mennesker.
- Hun holder os fuldt beskæftiget når hun er vågen, så jeg/vi arbejder mest aften, weekender og når hun sover… men det er absolut ikke umuligt og det har fungeret sådan siden hun var 14 uger. Der er bare mindre tid til sig selv og cafebesøg. Men cafebesøg blev også mindre interessante, da vi opdagede at hun havde mælkeallergi… mælkeproteiner bliver overført ved amning, så ingen cafe latte her:-/
Category: Blog
Be the first to leave a comment